|
En række havne, bl.a. Jyllinge Lystbådehavn, klubber, laug og andre sammenslutninger i hele Danmark samt langs de Tyske, Svenske og Norske kyster er tilsluttet Frihavnsordningen, hvorved gæstesejlerne kan besøge hinandens havne i op til tre døgn uden afgift.
For benyttelse af Frihavnene gælder følgende regler:
-
Fartøjer, der er med i FH-ordningen, betaler kun miljøtillæg pt. kr. 25,- pr. døgn og kan ligge afgiftsfrit som gæst i op til 3 døgn. For ophold ud over, betales den i havnen gældende normale havneafgift for gæster.
-
Alle havne, klubber, laug og øvrige sammenslutninger, uanset medlemskab af en hovedorganisation eller ej, kan tilsluttes Frihavnsordningen, og denne omfatter kun fartøjer, der har betalt pladsleje for fast havneplads i hjemhavnen.
-
Fartøjer, som er med i ordningen, skal føre FH-etiketten, som fornyes hvert år. FH-etiketten skal placeres på et for havnemyndigheden let synligt sted. Kvittering for betalt pladsleje i hjemhavnen skal på forlangende kunne forevises den stedlige havnemyndighed.
- FH-ordningen kan kun anvendes i forbindelse med ferie- eller tursejlads og må ikke benyttes som "parkeringsordning". For at undgå misforståelser skal den stedlige havnemyndighed underrettes, hvis båden forlades i mere end et døgn. Havnemyndigheden afgør i så fald suverænt, om der skal betales havneafgift.
|