Havnefoged info

25.08.2010

Sikkerhedsliner.

Vi er i øjeblikket ved at montere sikkerhedsliner mellem pælene under broerne, det er en god ide at orientere sig om, hvordan disse liner anvendes så læs mere om brugen af disse på siden 'Sikker Havn'.
27.04.2010
Tirsdag den 4 maj 2010:
Skal der udføres årligt eftersyn af mastekranen,  det vil derfor først være muligt at benytte den efter klokken 11,00.
Tirsdag den 4 maj skal der også udføres årligt eftersyn af traveliften/bådekranen, det vil derfor være muligt for bådløft
indtil klokken 10,00
16.03.2010
Week-end og helligdags køreplan for forårets søsætninger;
1, 5, 10, 17-18, 24-25, april
1, 8, 13 maj
26.01.2010 Varmeblæsere, læs her
19.01.2010
 
Sikker havn
REDNINGSLINER
Der vil i løbet af foråret blive monteret redningsliner langs broerne, så det er muligt at trække sig gennem vandet og hen til de markerede redningsstiger.
HJERTESTARTER
Der vil blive indkøbt hjertestarter inden sæsonstart.
19.01.2010
Navn og hjemhavn på båden
Husk at din båd skal bære såvel bådens navn og hjemhavn inden forårets søsætning.
14.09.2009
Efterårets bådoptagning:
Udover hverdage, er det muligt at få sin båd på land følgende lørdage og søndage.
Lørdag den 3/10, Søndag den 11/10, Lørdag den 17/10, Søndag den 18/10,
Søndag den 25/10, Lørdag den 31/10,
Søndag den 1/11, Lørdag den 7/11, Søndag den 8/11, Søndag den 15/11.
 
Huskeliste:
  • Hjælpere til optagning
  • Klargøring af stativ - Havnepersonale er behjælpelige med at flytte stativ med gaffeltruck.
  • Fortøjninger og indhalerliner fjernes fra bro og pæle

Kontortid, tlf.nr etc. klik her


21.08.2009
Igangværende arbejder pt. bl.a.;
- Renovering af slæbested
- Ny belægning med nøddesten på området ved skrænten
- Dobbelte aftapningshaner på broerne
21.08.2009
INBRUD I BÅDE.
Vi plages desværre lige nu af flere indbrud i vore både. 7 siden i onsdags.
Politiet pågreb gerningsmænd for 14 dage siden, hvor problemet også var der, men der er nu igen nogen, der ikke kender forskel på dit og mit.
Det er primært lystfiskerudstyr og redningsveste der er fjernet fra bådene.
Uanset om det er lidt eller meget du har fået stjålet, anbefaler vi, at du melder det til politiet.
 

10.07.2009

Kære Bådejere
Nu er det sommertid, hvilket betyder at vi skal ud at sejle, og vi vil besøge mange forskellige havne, hvor det er rigtigt rart at finde en plads med et skilt som angiver at denne plads er ”Fri” .  Vi har her i havnen konstateret at der er flere pladser, hvor fri/optaget skiltet står på optaget, men pladsen ikke har været brugt i længere tid. Så når I nu drager af sted, så vend venligst skiltet, så Jeres sejlervenner kan få glæde af Jeres plads mens I er på tur.
Vi har monteret gule refleksbånd på nogle af fortøjningspælene, disse bånd indikerer at der inde ved broen er en redningsstige, som man kan kravle op af, hvis man er så uheldig at falde i vandet. Stigen er også markeret med refleksbånd. Se vedhæftede billede.

På samtlige broer er der her i foråret monteret redningsposter, det er en god ide at kigge lidt på dem, således at man ved hvad der findes, og hvordan det bruges.

Vi håber, I får en god sommer, hilsen Kim & Morten

 

01.07.2009

Sikkerhed
Der er nu sat refleksbånd på stolper i havnebassinet. Refleksbånd er monteret på stolperne ud for redningsstigerne.

01.07.2009

Se reglerne på link til udsnit af Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6, kapitel 709.

El tilslutning
Ved havnepersonalets rondering på broerne er der observeret brug af ledninger med almindelige stik, dækket af f.eks. plastik flasker, poser og lignende 'smarte' afdækninger på el-tilslutninger fra båd til el-stander.
NB!  Der må kun trækkes ubrudt ledning fra elstik til båden, det vil sige at der ikke må anvendes fordeler stik/bokse.

Eksempler på el-stik der både er ulovlige og farlige.
Denne slags ulovlige tilslutninger vil blive fjernet og destrueret af havnemyndigheden.

 

14.4.2009

Mastekranen skal have udført årligt eftersyn torsdag den 16 april og kan derfor ikke anvendes om formiddagen.

27.3.2009

Week-end køreplan for forårets søsætning;
5-6 , 9,12,13, 18,19, 25 april samt 2,3, 8, 16 maj
Februar 2009

Undgå kæmperegninger når vanddybden bliver for lav.

Det er snart tid til årets bundmaling - tænk på miljøet og ikke mindst vor fælles pengepung - det er dyrt at bortskaffe TBT!

Dansk Sejlunion har gentagne gange opfordret sejlerne til at udvise omtanke, når man om foråret skal male sin båd. Skulle nogle føle sig fristet til at benytte TBT-holdig bundmaling kan havn og sejlere altså godt forberede sig på en kæmpe millionregning den dag havnen skal uddybes.

Den enkelte bådejer kan endvidere risikere straffesag for at anvende forbudte midler.

Læs mere klik her


 

 

Januar 2009

Permanent forbrug af el, ud over batteriopladning, skal aftales med havnefogeden.

GENERELT for alle.
Der må kun trækkes ubrudt ledning fra elstik til båden, det vil sige at der ikke må anvendes fordeler stik/bokse.

September 2008

Optagning og isætning af både
Opmærksomheden henledes på, at der ved optagning og isætning af både, SKAL være en hjælper tilstede udover bådfører.
Ansvar mht. placering af løftestropper er til enhver tid bådejerens.

Maj 2008

Email
Vi vil meget gerne kunne kommunikere hurtigt og billigt.
Derfor vil vi bede alle der har en e-mail adresse om at sende os en kort besked med adressen
Og hvilket andels nr. den kommer fra. Du må selvfølgelig også gerne skrive dit navn!

Send en besked til:

(denne e.mail adresse er IKKE til kontakt til havn eller havnefoged)

 


   Site Map
 

Jyllinge Lystbådehavn a.m.b.a. - Strandpromenaden 6 - 4040 Jyllinge - Tlf.: +45 46 78 93 48
e-mail

Copyright © Jyllinge Lystbådehavn a.m.b.a. - All Rights Reserved.

CMS - Content Management System by Media2.