Seværdigheder

 

Jyllinge er en gammel by, der byder på mange historiske seværdigheder.

Navnet Jyllinge stammer helt tilbage fra vikingetiden, og første stavelse Jyl kan både komme af Gul (som leret i brinkene) eller betyde stedet, hvor man vender om (hJul).

Jyllinge ligger i et meget naturskønt område. Der findes vandrestier i retning både mod Frederikssund og mod Roskilde. Speciel brochure med turforslag kan rekvireres på havnekontoret.

En vandre tur gennem den idylliske gamle bydel og gennem miljøet omkring den gamle fiskerihavn er ligeledes en spændende oplevelse.

Den gamle fiskerihavn er anderledes, end det ses andre steder, idet denne ikke er blevet udbygget til lystbådehavn. Der er mulighed for at opleve en speciel stemning med fiskere, fiskerskure, huse og fiskenet i et miljø, der har tilpasset sig fiskeriet på Roskilde Fjord.

Også Jyllinges smukke kirke er historisk. Den er opført helt tilbage til 1080-1130. Kirken er bygget med romansk kor, skib, apsis, og et gotisk tårn fra ca. 1400.

Men Jyllinge er ikke kun historie. I Jyllinge ligger Jyllinge Hallen med mulighed for mange sportsaktiviteter og ved siden af ligger biblioteket.

Det er ikke underligt at Jyllinge var et »Lille Skagen«, hvor kendte malere som H. A. Brendekilde, H. O. Brasen og Edvard Pedersen m.fl. fandt deres motiver, for Jyllinge er en dejlig by med smukke udsigter og hyggelig atmosfære.

Kontakt os

QRCodeJyllingedkJyllinge Lystbådehavn a.m.b.a.

Strandpromenaden 6

4040 Jyllinge

Tlf.: +45 46 78 93 48

E-mail: havnefoged@jyllingehavn.dk